Home Aktuelt Nyhedsarkiv Made in Germany 1995-2011 + Tour

Made in Germany 1995-2011 + Tour

Udskriv

Så er det endelig blevet tid til en ny udgivelse fra Rammstein.
Efter intenst pres fra deres pladeselskab er de 6 tyskere gået med til at udgive en best-of samling af deres største hits gennem tiden. Udgivelsen vil få navnet "Made in Germany", som en lille reference til at der er tale om tysk grundighed og høj kvalitet.
19 sange fra deres seks tidligere albums vil være at finde på denne udgivelse, sammen med en tidligere uudgivet sang, kaldet Mein Land. I forbindelse med Rammsteins nu afsluttede tour i Nordamerika, fandt de tid til at optage en musikvideo til Mein Land i samarbejde med Jonas Åkerlund, som tidligere har stået bag videoer som Pussy, Ich tu dir weh og Mann gegen Mann. Blandt andet har der været billeder i omløb, der antyder at Till skulle lave en parodi på David Hasselhoffs rolle i serien Baywatch.
Udgivelsen er planlagt til efteråret, hvilket vil ligge sammen med Rammsteins nye tour, som starter i begyndelsen af november. Touren involverer desværre ikke Danmark i denne omgang, men for de danske fans vil der alligevel være mulighed for at kunne opleve Rammstein alligevel. Blandt andet vil Rammstein spille i både Hamburg, Bremen og Berlin, og i forbindelse med deres koncert i Prag har vi fået en melding om at Karstens Koncertrejser, som vi tidligere har haft et godt samarbejde med, vil arrangere en tur til den tjekkiske hovedstad.
Den nye tour vil involvere nyt sceneshow, ny lysopsætning, m.m., så det tyder denne gang på at der bliver tale om at Rammstein SELV vælger hvilke sange som bliver spillet, uden at tage store hensyn til en promovering af nye sange.

Mange fans har udtrykt bekymring om hvorvidt dette ville blive det sidste vi kommer til at se til Rammstein med denne udgivelse, men ifølge flere interviews med bandmedlemmerne, lyder det ikke som om det er noget vi skal frygte i denne omgang. Efter "Made in Germany" tourens afslutning i 2012 vil bandet holde en mindre pause, hvorefter de vil arbejde på et nyt projekt.

De offentliggjorte koncertdatoer er flg:

06. november 2011: Bratislava, Slovakiet, Zimny Stadion Ondreja Nepelu
10. november 2011: Budapest, Ungarn, Sportarena
12. november 2011: Prag, Tjekkiet, O2 Arena
14. november 2011: Gdansk, Polen, Sopot Ergo Arena
17. november 2011: Leipzig, Tyskland, Arena
20. november 2011: München, Tyskland, Olympiahalle (Bayern des samma mia som ekstranummer igen, måske)
21. november 2011: Friedrichshafen, Tyskland, Rothaus Halle
23. november 2011: Wien, Østrig, Wiener Stadthalle
25. november 2011: Berlin, Tyskland, O2 World
28. november 2011: Hamburg, Tyskland, O2 World
29. november 2011: Bremen, Tyskland, Arena
01. december 2011: Strasbourg, Frankrig, Zénith
02. december 2011: Luxembourg, Luxembourg, Rockhal
04. december 2011: Düsseldorf, Tyskland, ISS Dome
08. december 2011: Frankfurt a. M., Tyskland, Festhalle
10. december 2011: Stuttgart, Tyskland, Schleyer-Halle
12. december 2011: Zürich, Schweiz, Hallenstadion

Touren vil fortsætte i 2012, og forhåbentlig vil Danmark være på ruteplanen.



Del med dine venner!
Senest opdateret ( Fredag, 01. Juli 2011 09:56 )  

Nyeste sider

Seneste debat