Die Mutter die mich nie geboren....

Men at sige at dette handler om en der er født som reagensglasbarn, er jo ikke bare forkert (reagensglasbørn bliver jo rent faktisk født), det er også at forklejne Rammsteins fremragende poesi, og forfladige den.

Nu er dette en analyse - og ikke et indlæg i den store diskussion på nettet om hvad sangen rent faktisk handler om, så jeg vil derfor holde mig til min egen tolkningsramme herefter.

I sangens første vers beskriver Till (som jeg ud fra egne udtalelser om et, vist nok, ret problematisk forhold til sin mor, som har svigtet ham som barn) sit savn eller moderens svigt:

Keine Sonne die mir scheint
keine Brust hat Milch geweint
in meiner Kehle steckt ein Schlauch
Hab keinen Nabel auf dem Bauch

Han har ikke haft nogen sol, der har skinnet på sig - ikke engang et bryst han kunne nære sig ved - og få kraft og modstandsstyrke fra sin mor fra. Billedet af kuvøsebarnet der får næring ind gennem en slange i halsen - fordi der ikke længere er en navlestreng til moderen, er med til at understrege svigtet allerede fra starten af. Dette billede må gerne stå sammen med den senere sætning:

"niemand gab mir einen Namen
gezeugt in Hast und ohne Samen"

"Ingen gav mig et navn , undfanget i hast og uden sæd". Man kan se billedet for sig af den unge uansvarlige pige, der bliver gravid med en for barnet ukendt far - hurtigt, tilfældigt. Og dermed kommer jeg igen til at gå i rette med de andre tolkningsretninger, som går på freaky læger, alien- og kloningsforsøg mm. "Ohne sahmen" (uden sæd) er efter min mening en metafor for den manglende far.

I de to foregående linier i samme vers beskriver Till ligeledes noget af det, der ikke lige var der til ham, men som børn har brug for:

Ich durfte keine Nippel lecken
und keine Falte zum Verstecken

...ingen brystvorte at sutte på, og ingen varme hudfolder at gemme sig i, søge tryghed og varme i. Med andre ord, igen fraværet af de to grundsten i et sundt børneliv: Tryghed og omsorg.

Temaet omkring omsorgssvigt er som tidligere antaget langt fra nyt - og selvom Rammstein formidler temaet med en flot poesi, der står i skærende kontrast til deres normale, lidt hårde og maskinagtige fremtoning, så ville sangen alligevel og på trods heraf blive "én blandt mange", hvis man ikke også spurgte sig selv: "Hvad vil de så med sangen" - hvad er deres budskab? Udover at omsorgssvigt sjældent skaber gode opvækstvilkår og sunde forældrerelationer - det kan de fleste jo nok regne ud.

Svaret kommer Rammstein selv med i den sidste del af sangen, der hvor han undsiger sin mor, sænker hende i floden og skænker hende en sygdom. Jeg har brugt lidt tid på at fundere over hvad " ich werd ihr eine Krankheit schenken" symboliserer i denne sammenhæng, og har ikke helt fundet en gangbar betydning. Men læser man de sidste vers i sin helhed, så ser man billedet af den unge mand, der med risiko for selv at forbløde, er villig til at undsige sin mor - at skære hende væk - som modermærket i panden jo er det oplagte symbol på. Men netop ved at fremhæve, at det at skære modermærket væk betyder at han selv risikerer sin egen undergang, synes jeg at sangen både kommer til at fremstå stærkere i sit budskab, og at den på en finurlig vis alligevel udtrykker en form for (sidste?) håb - konkret kommet til udtryk i linierne "Oh, gibt mir Kraft".

Till beskriver en situation af smerte, savn, afmagt, svigt så stor, at han for at komme videre, må af med sit modermærke - ironisk nok med den risiko, at det er selve fornægtelsen af moderen, og ikke svigtet der bliver hans egentlige undergang. Dermed fremstår sangen som alt andet end en vred "langen ud" efter en mor, der ikke magtede sin opgave. Og dermed fortæller Rammstein også, og det synes jeg er nok så vigtigt, at de begge to er ofre i den ulyksalige omstændighed, de begge er blevet sat i. Men selv efter at have undsagt sin mor - efter at lagt hende på bunden af floden, med en ål boende i lungen, så påkalder han den kraft, han kun kan få af sin mor. Således er tingene ikke endegyldige og absolutte, alt bliver ikke sort og hvidt, og jeg synes at Rammstein meget flot slutter af med at vise den konflikt der kan ligge i på den ene side at have behov for at undsige den der har påført sig megen smerte, men som man på den anden side samtidig stadig har brug for.