Koncertanmeldelse: Rammstein Jam på Pitstop

Af: Peter Larsen, den 11.12 2005

Efter en vellykket aften på Pitstop i Kolding, hvor der blev rocket igennem til den helt store guldmedajle, er her en fyldigt anmeldesle af konceren.

Rammstein Jam

Kl. 19.25 og ud af toget stiger 4 unge mænd fra midt- og vestjylland, for at hjælpe til med forberedelser til årets brag i Kolding, ikke Seest, men Rammstein-Jam på Pitstop. En smule skepsis at spore fra starten, men den skulle vise sig at være ubegrundet, da Martin og Mourad havde gennemgået det meste ned til mindste detalje, og dermed forekom det hele nemt for os andre.

Det tog ikke undertegnede længe om at finde ud af, at Koldings aften og natteliv var kedeligt, så ventetiden blev anbragt i lokalerne som var omdannet til os backstage-folk, hvordan vi end så havde en rolle. Snakken gik lystigt blandt bandet, og vi resterende, og jeg fik sågar et mindre indblik i pyro-technic, selvom jeg nu ikke forstod fagbegrebene, som pyro-teknikeren og trommeslageren fik fyret af. For inden da havde vi fået en grundig gennemgang af hvordan det var opsat på scenen, og hvilke ledninger vi ikke skulle jogge i.

Det gik lidt trægt med de første gæster, men som der kom lidt øl indenbords og klokken nærmede sig 22.00, kom stemningen og folket så småt. Kort efter hookede Frederik (Fredster på det gamle forum), Jannik (ingen bruger) og undertegnede (Herzeleid / Larsen) op med K-Lee, som havde taget turen fra KBH, hvilket må siges at være lidt af en præstation i sig selv - men efter beretninger fra hovedstatsområdet, fortrød hun det bestemt ikke.

Bandet så ganske afslappet ud ude bagved, imens guitaristerne forsøgte sig med en gang "Sweet home alabama", som "Aztrid" vidst mente skulle være et fremtidigt ritual?!
Spændingen steg bagved, og vi tre roadier kom i det fine tøj, imens Frank (Till) gik hvileløst rundt i lokalet og lavet forskellige kampsportsteknikker og brummede lidt med på "Mein Teil". Tydeligvis var folket ude bagved spændte, og Mourad begyndte så småt at gøre status over situationen, inden de sidste detaljer kom på plads.

Krigsmalingen blev gjort klar til bandet, og det sidste toiletbesøg blev færdiggjort.

Vi tre roadierne blev sluset ud i baggården, og ind på scenen med lygter og baseball-bat inden selve bandet trådte ind på scenen - anført af mægtige Till.

Bandet lagde ud i bedste Reise, Reise-tour stil, ved at ligge ud med titelnummeret. Man var ikke i tvivl af, at bandet var kommet for at entertaine i bedste stil, og to "tosser" var da straks også op foran, for at prøve at syge en duet med "Till", selvom det mest af alt blev til noget skrig og skrål, da undertegnede gik op til de to, og tog en omgang headbanging med dem.
Det tog ikke lang tid før stemningen indtraf, og på trods af lidt trang plads op foran scenen, tillod flere folk sig da også at begynde på lidt headbanging, samtidig med at der fløj en del heavy håndtegn op imod Frank og de resterende medlemmer af bandet.

Keine Lust røg på som næste nummer, og her var man ikke i tvivl om, at det var en flok energiske sjællændere (hvis jeg husker ret), som var kommet til Kolding for at give den gas på scenen. Forsangerens fysiske udfoldelse udstrålede karisme, og med en voldsom omgang hårslyng fra bassisten var der lagt i kakkelovnen til en omgang headbang af 1. klasse. Tilmed mønstrede bandet at holde koncentrationen, på trods af Frank forinden havde fortalt, hvordan hovedet ikke altid sad "rigtig på", efter en omgang headbang. Stor cadeau for det nummer.

Derefter fulgte de to kendte intronumre fra "Live aus Berlin", Spiel mit Mir og Herzeleid, som tydeligvis faldt i folket smag. To numre som begge egner sig bedst til at blive opført live med en kraftudstråling, og især Herzeleid faldt i god jord hos undertegnede, på trods af min skepsis for disse to numre.

Herefter var jeg henvist til den ene kameraplads, for at optage numrene Herzeleid, Mein Teil, Mann gegen Mann og Du hast.
I blandt disse numre blev min yndlings fundet i løbet af aftenen, og dette var Mein Teil, som bandet fik fremført på en helt excentrisk måde, på trods af det kendte sceneshow selvfølgelig ikke havde fundet vej til den lille scene i Kolding. Formidabel guitar og en frygtindgydende stemme bragede derud af, alt imens at sound-effects blev timet og tilrettelagt ovre i hjørnet af det eneste kvindelige medlem, "Aztrid".

Mann gegen Mann virkede ikke helt som et nummer der var klar til at blive spillet live, men hold kæft (undskyld udtrykket), hvor varetog trommeslageren dog Schneiders rolle godt.

Du hast behøves vidst ikke at blive introduceret eller forklaret yderligere, da det altid er en publikumsfavorit, og dette var da heller ikke nogen undtagelse.

Adios, Zwitter, Stein um Stein og Ohne dich var de sidste fire numre før pausen, og her begyndte man virkelig at fornemme, at bandet havde spillet sig varme, på trods af de to førstenævnte sange ikke just er oplagte live set i mine øjne. Publimkum var også med på ideen, og ordene "Zwitter Zwitter" blev råbt utallige gange for det varme publikum, som efterhånden kunne mærke sveden pible frem. Inden da var sangen "Adios" blevet fyret af, og flere blandt publikum havde da også en enkelt finger pegende imod "Der Frank", når ordet "eins" kom utallige gange i sangen.

Stein um Stein overraskede lidt med valget af tonefald, måske negativt, men dette tog kun 10 sek. før, at jeg var overbevist om, at det lød mindst ligeså fedt som den "ægte" vare. Ohne dich gav muligheder for Frank til at afprøve stemmen, hvilket undertegnede var enormt spændt på, men dette kunne der jo ikkesættes en finger på - overhovedet. Great job!

Derefter var da annonceret en pause, men denne tog næppe mere end et minut, inden tonerne af Mein Herz brennt tonede frem. Herefter var det tid til 1. singleudspil fra "Rosenrot", nemlig Benzin, som bandet også havde tilsat lidt ekstra flow med to fontæner. Et energisk nummer, hvor samtlige instrumenter rent udsagt blev voldtaget, imens omkvædet blev oplyst af stemmen som sang/råbte/skreg Benziiin.

Gennembrudsnummeret for de østtyske drenge, Amerika, skulle selvfølgelig også opføres denne lørdag aften, og til stor, stor begejstrejning for publikum, som skrålede med, som om de stod i Forum eller på græsplænen på Gentofte stadion til Giants of Rock. Et skulderklap skal der lyde for, at man ligesom Rammstein selv starter sangen stille ud, hvilket giver et ordentligt drøn, når de instrumentale støder til.

Til stor ærgelse opstod der forvirring til sidst, da "Wollt ihr das Bett in Flammen sehen?" blev fyret af, så nummeret "Rammstein" udgik. Til stor ærgelse for især os som havde hørt den under lydprøverne, hvor den var fyldt med saft og kraft - men dette må jo så bare være endnu en god grund til at møde op næste gang, at bandet står på scenen (The Rock d. 15. december).

Koncerten sluttede der, og jeg betvivler ikke, at folk godt kunne have skrålet med på en 3-4 numre mere.

Det musikalske indslag var som sagt forbi, og flere folk så ud til at forlade stedet, imens andre også slog sig ned, for at nyde den lokale Slots Pilsner. Af folk fra forumet var der ikke just mange at skimte efter kl. 01, hvor der ellers begyndte at komme folk på stedet. Der havde vi dog bevæget os ud backstage igen, hvor vi skulle afhente vores ting, men også have snakket færdig med bandet. Snakken gik lystigt, måske pga. humlen som indfandt sig i blodet, eller bare den muntre og afslappede stemning der indtraf, efter at det hele var overstået. Jeg kan kun sige personligt, at alle seks personer er helt fantastisk, og måske jeg burde have anskaffet mig de autografer, for dette kan der godt være en fremtid, men dette bliver der mulighed for, når Rammstein-Jam drager på en "mini-tourne" i februar, hvor de blandt andet gæster Herning, hvor vi selvfølgelig håber, at folk vil bakke godt op om arrangementet.

En kanon aften og nat blev afsluttet af en turbulent bus- og togtur, men som bekendt kan man ikke stole på DSB!