|
|
Velkommen til sehnsucht.dk - Danmarks største fanside for den tyske industrialgruppe Rammstein. Du kan diskutere musikken og alt andet omkring Rammstein i vores community og chat, se billederne, teksterne, oversættelserne og meget meget andet.
God fornøjelse på
SEHNSUCHT.DK !
|
|
|
Nyheder
| Ny DVD, m.m. på vej? |
Dato: 20-07-2010 |
Af Mourad:
I forbindelse med Rammsteins koncert i Canada blev Schneider interviewet af den canadiske hjemmeside MusikUniverse.net. I forbindelse med interviewet afslørede han, at Rammstein har udgivelsen af en ny DVD i tankerne. Rammstein har allerede barslet med nogle tanker omkring DVD'en, men meget er stadig i planlægningsfasen. Dog pointerer Schneider, som ellers ikke var synderligt interesseret i at diskutere emnet, at bandet ikke har lyst til at blot filme en koncert og udgive det som DVD, men at de også har andre ideer i forbindelse med det. Dermed kan vi forvente en udgivelse mere fra Rammstein. I samme interview nævner Schneider, at de måske pønser på et mere klassisk værk i samarbejde med en person udefra, men det ligger et stykke ude i fremtiden, og det er heller ikke sikkert. I det hele taget er det svært for dem at vide hvad fremtiden vil bringe, og hvad de vil finde på at lave senere. Men efter deres tour vil de igen holde en længere pause. Se interviewet her
|
| Læs mere » |
| Gæsteoptræden fra Apocalyptica i Quebec |
Dato: 20-07-2010 |
Af Mourad: Søndagens koncert i Quebec markerede Rammsteins første koncert i Nordamerika i næsten 10 år, og de canadiske fans blev ikke skuffede. Den udsolgte koncert blev blandt andet vist på storskærm, og der var mulighed for at bruge kraftigere fyrværkeri under blandt andet Ich tu dir weh. Desuden fik de mange fans en artig overraskelse, da finske Apocalyptica, Rammsteins opvarmningsband, både til koncerten, samt på Reise, Reise touren, dukkede op under Haifisch og spillede med mens Flake var ude og crowdsurfe, samt under Ich will, hvor de var med til at gøre koncerten uforglemmelig. Efterfølgende har Rammstein også bekræftet, at de nød koncerten mere end normalt.
|
| Læs mere » |
| Sehnsucht.dk på tysk tv |
Dato: 13-07-2010 |
Af Mourad: I forbindelse med Rammsteins koncert til Copenhagen Live! blev Sehnsucht.dk's team i dagene op til koncerten fulgt af et kamerahold fra den tyske tv-kanal Deutsche Welle. Resultatet kan findes fra i morgen aften på den tyske kanals hjemmeside, samt findes her
|
| Læs mere » |
| Forberedelse af verdensturneen |
Dato: 13-07-2010 |
Af Mourad:
Rammstein har pr. dags dato kun to officielle koncerter på programmet, men forberedelsen til deres kommende verdensturné er i fuld gang. Ifølge den spanske fanklub, RammsteinClub.com, har Rammstein nu i alt to scener at spille på, hvilket vil gøre det lettere for bandet at transportere alt udstyret rundt omkring på andre kontinenter. I første omgang bliver den ene scene i Europa i forbindelse med deres koncert den 31. juli i England, mens den anden så småt er ved at blive fragtet over Atlanten, da Rammstein den 18. juli spiller sin første koncert i ni år på det nordamerikanske kontinent. Efter deres koncert i Quebec, Canada, forbliver scenen "over there", så den allerede er pakket og klar til deres amerikanske og asiatiske turné. Ifølge RammsteinWorld.com vil første koncert på den amerikanske turné være den 28. november i Columbias hovedstad Bogota, efterfulgt af to koncerter i brasilianske São Paolo, samt i Chile, Mexico, Argentina, USA og Canada, inden Asien og muligvis Oceanien får besøg af det tyske band. Efter disse koncerter skulle Rammstein gerne vende hjem til Europa, hvor flere koncerter skulle være i sigte. Om det indebærer koncerter i Danmark igen vides dog endnu ikke, da intet endnu er blevet bekræftet fra officiel side. Naturligvis vil vi holde et vågent øje med de kommende koncerter, og vi er klar til at informere dig, så snart Rammstein igen rører på sig.
|
| Læs mere » |
| Ich tu dir weh ikke længere forbudt i Tyskland |
Dato: 15-06-2010 |
Af Mourad:
Retten i Köln har ophævet censuren mod Liebe ist für alle da, og i særdeleshed sangen Ich tu dir weh. Retten begrunder ophævelsen med at den ikke kunne se hvorledes teksterne specifikt kunne opfordre til vold, og dermed annulleres Zensursulas projekt med at dæmonisere Rammstein og begrænse bandets ytringsfrihed. Ophævelsen af forbuddet er gældende fra 8. juni. En pressemeddelelse fra Zensursulas familieministerium kan læses her Sehnsucht.dk er selvfølgelig glad for udviklingen i sagen, og håber at det er sidste gang en politiker forsøger at gøre sig bemærket på Rammsteins bekostning.
|
| Læs mere » |
| Anmeldelser af Rammsteins koncerter i Danmark |
Dato: 10-06-2010 |
Af Mourad:
Sehnsucht.dk har samlet en lille oversigt over diverse mediers anmeldelser af Rammsteins danske koncerter, hhv. til Copenhagen Live! og Skive Beach Party. TV2's anmeldelse af koncerten på Amager finder du her Ekstra Bladet ridser selve arrangementet op her Gaffas anmeldelse kan findes her BT's anmeldelse af Skive Beach Party findes her God læselyst
|
| Læs mere » |
| Vinderen er fundet |
Dato: 31-05-2010 |
Af Martin: Henning Dein fra Højslev blev den heldige vinder af 2 billetter til Copenhagen live. Han er blevet kontaktet og var meget glad :-) Stort tillykke til ham
|
| Læs mere » |
| Vind 2 billetter til Copenhagen Live |
Dato: 22-05-2010 |
Af Martin:
I samarbejde med ICO concerts udlodder vi 1x2 billetter til Copenhagen Live 2. juni på 10-øren. Program og info om Copenhagen Live kan du læse her For at detage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende 2 spørgsmål: 1. Hvor og hvornår startede Rammstein deres seneste tour?
2. Hvilken musikvideo har Rammstein senest udgivet? Svarene skal sendes til konkurrence@sehnsucht.dk senest 30. maj Vinderen får direkte besked 31. maj
|
| Læs mere » |
| Sidste kapitel fra Rammstein? |
Dato: 29-04-2010 |
Af Mourad:
Gratisavisen Urban leverede i dag et interview med Richard, som blev foretaget tilbage i december i forbindelse med Rammsteins koncert i Forum. I interviewet annoncerer Richard, at han ikke kan forestille sig at der vil komme flere albums fra Rammstein, og at bandet med stor sandsynlighed er i gang med sit sidste kapitel i sin aktive tilværelse. Som begrundelse siger Richard, at han ikke føler at han har fået mulighed for at kunne uddybe og udforske sit indre, da man som musiker for det meste må leve meget på overfladen. Han nævner dog at han stadig nyder at være en del af Rammstein, og at han forsøger at leve i nuet, for når han står på scenen, og når han får feedback fra folk efter koncerterne, så er det med til at motivere ham. I interviewets slutning siger han samtidig, at der ikke er en masterplan, så man ved aldrig om der kommer mere fra dem. Men det tyder på at Liebe ist für alle da bliver Rammsteins sidste studiealbum, og dermed at Rammsteins to koncerter i København og Skive om fire uger bliver de sidste koncerter på dansk jord. Artiklen kan læses her på side 46-47 i netavisen, eller her (Vend skærmen på hovedet, da Urban ikke lige har tænkt sig om her..)
|
| Læs mere » |
| Musikvideo til Haifisch på fredag |
Dato: 21-04-2010 |
Af Mourad:
Fredag den 23. april bliver videoen til Rammsteins næste single Haifisch offentliggjort. Videoen blev optaget i begyndelsen af november 2009 på Schloss Marquardt ved Potsdam, altså kort tid inden Rammstein kickstartede deres tour i Lissabon. Denne gang er videoen instrueret af Jörn Heitmann, som tidligere står bag videoerne til Ich will, Sonne, Keine Lust, Amerika, m.m. Videoen indeholder blandt andet en rustvogn og der skal også være tale om der vil foregå et skyderi. Dermed går Rammstein tilbage til deres mere traditionnelle type musikvideoer med en handling og et plot, i modsætning til de to seneste videoer, som hhv. var en "live-video" og en pornofilm, hvor svenske Jonas Åckerlund var at finde bag kameraet begge gange. Musikvideoen offentliggøres fredag på Rammsteins MySpace side, www.myspace.com/rammstein og singlen vil udkomme i midten af maj. Nærmere info kommer snarest. På Rammsteins officielle side nævnes det, at hajen ikke kun har tænder, men også tårer, men ingen ser dem, hvilket er en skam, da hajen er et af de mest misforståede dyr i verden. På baggrund af det, samt teksten til Haifisch, gætter Sehnsucht.dk på at videoens tema bliver om et lederskifte i en kriminel organisation, måske som en Rammsteinsk udgave af en mafia-film.
|
| Læs mere » |
|
|